Brevkasse: Tun og torsk – bruger man det samme tegn på dansk tegnsprog?

Close

Kort svar
Man kan bruge det samme tegn, dvs. TORSK med mundbevægelsen /torsk/ og TORSK med mundbevægelsen /tun/, men nogle bruger forskellige tegn for de to fisk.

Tegnet TORSK kan både betyde ’tun’ og ’torsk’
Man kan undre sig over at det ikke er forvirrende i praksis, dåsetun og kogt nytårstorsk er jo to ret forskellige ting! Måske er forklaringen netop at de to fisk bruges på meget forskellige måder. Derfor fremgår det tit af sammenhængen om det drejer sig om en torsk eller en tunfisk. Man spiser som regel dåsetun (TORSK^DÅSE/tundåse/), tunsalat (TORSK^SALAT/tunsalat/) og nytårstorsk (NYTÅR^TORSK/nytårstorsk/), mens dåsetorsk, torskesalat og nytårstun er lidt mindre almindelige.

Andre tegn for tun og torsk end TORSK
Vi har været i kontakt med vores referencegruppe. Udover tegnet TORSK bruger referencegruppen også to andre tegn for ’tun’. Det ene er afledt af mund-hånd-systemet, nemlig TUN~1, og det andet er afledt af håndalfabetet, nemlig TUN~2.

Derimod lader det til at de fleste kun har et tegn for ’torsk’, nemlig TORSK.

Hvem bestemmer hvilke tegn talere af dansk tegnsprog skal bruge?
Det gør sprogbrugerne selv. Afdeling for Dansk Tegnsprog og Dansk Tegnsprogsråd vejleder om dansk tegnsprog, men kan ikke godkende eller forbyde tegn. Det kan du læse mere om i vores svar på spørgsmålet Hvem bestemmer hvilke tegn man bruger på dansk tegnsprog?

#Variation #Tegns betydning

Relaterede

Dette site benytter funktionalitet, som ældre versioner af Internet Explorer ikke understøtter. Du bør derfor skifte eller opgradere din browser.
BurgerClose
Ordbog
Close
Close
Search